Untitled Page

JUDOENS HISTORIE

Judo blev udviklet af Jigoro Kano i slutningen af 1800-tallet på baggrund af Ju-Jutsu. Jigoro var stærk modstander af den rå kampsportsform, som ju-jutsu var, og ønskede at lave et system, som byggede på et fredeligt og harmonisk grundprincip. Eller sagt med andre ord, det var ikke meningen, at nogen skulle komme til skade når man dyrkede judo. Det betød, at hvis man ville være med i hans skole, skulle man aflægge en ed på, at man aldrig ville misbruge judo.

Derudover blev ordet "fjende" fjernet og erstattet af "modstander" og "partner". På den måde får kampene på måtten en helt anden betydning. Man kan sammenligne det lidt med fodbold, der tiltaler man jo ikke det andet hold som værende en "fjende", men en modstander.

Når man står og træner, er den, man træner med, en partner, som skal hjælpe én til at blive bedre. Jigoro mente, at træningen i judo skulle højne deltagernes moral, og ved gradueringer blev udøverens moralske modenhed inddraget i bedømmelsen. Blev judo misbrugt, blev man omgående udvist fra hans skole

Hvad er Judo:

Judo er en ca. 120 årig japansk kampsport, som kom her til landet for ca. 50 år siden, og dyrkes nu i godt 100 klubber på landsplan.

Navnet Judo betyder, frit oversat fra japansk: "Mild vej", hvilket henviser til at alle farlige handlinger, såsom slag og spark er forbudte handlinger.

Judotræning/kamp består af kast og holdegrebsteknikker, samt for medlemmer over 15 år, armlåse og stranguleringsteknikker.

For begyndere kan det forekomme mærkeligt, at alle teknikker samt dommerudtryk, udtales på japansk, dette er dog en fordel, idet udøvere overalt i verden, således kan forstå hinanden under træning og kamp.

Begyndere kan prøve judotræningen, iført en almindelig træningsdragt, men man får dog mest ud af træningen, iført en rigtig kampdragt (judogi), som består af en kraftig overdel med tilhørende bukser. Overdelen sammenholdes af et bælte, hvis farve afhænger af, hvor højt man er gradueret. (hvor dygtig man er) Før den egentlige judotræning begynder, gennemføres et grundigt opvarmningsprogram med efterfølgende faldøvelser, idet en rigtig faldteknik er vigtig for såvel begyndere som for øvede, både ved træning og i kamp.

Næste træningsfase er almindeligvis gulvkamp (Ne-waza), hvor man forsøger at fastholde sin modstander, i et holdegreb (osae waza). Lykkedes dette i 25 sek. er kampen vundet. Kampen kan også slutte før tid, hvis en af parterne overgiver sig. Overgivelse markeres ved 2 hurtige klap enten på modstanderen eller på måtten. Der klappes med hænder eller fødder, afhængig af hvad man kan komme til at bevæge i den givne position. Ved tegn på overgivelse, skal modstanderen øjeblikkelig slippe sit greb. Undlader han dette, kan han idømmes en advarsel eller i særligt grove tilfælde diskvalificeres.

Normalt foregår hovedparten af en judokamp stående, derfor er indlæring af kasteteknikker (kata) en væsentlig del af træningen. Der kan opnås forskellige scoringer i kamp, for et kast, alt efter, hvor godt teknikken er udført, ligesom man også får en scoring for et holdegreb, som brydes før de omtalte 25 sek.